2. studieprodukt

"SID NED"

I første omgang faldt mine tanker på en bænk udført i træ med en halv træstamme som sæde. Imidlertid måtte jeg feje denne idé af vejen, da jeg blev syg af en rigtig slem lungebetændelse. Mens jeg var indlagt mærkede jeg tydeligt hvad der er det allervigtigste for mig - mine børn! 

Derfor besluttede jeg at min problemformulering skulle være: "Hvordan udformer jeg et sidderedskab, der gør det mere behageligt (vi har koldt, hårdt gulv der ikke ligefrem fremmer en god siddestilling) at sidde på gulvet og lege med mine børn?" 

Min første inspiration:


Dernæst blev jeg inspireret af den hyggelige og gammeldags stil som madam blå repræsenterer:


Jeg overvejede først en hæklet puf sammensat af forskellige hæklede 4-5-6-7 kanter - i ægte mellemlægsserviet-stil. Jeg gik dog hurtigt væk fra denne idé da man på en puf hurtigt ville miste bevægelsesfriheden mens man leger, og ikke mindst komme til at sidde ret foroverbøjet.

I stedet faldt min tanke på en yogapude eller yogabolster som sådan en også kaldes. Så vidt muligt var mit ønske at den skulle laves i naturmaterialer og gerne økologiske så vidt muligt. Dog endte det med kun at være speltskallerne og lagenlærredet til inderpuden der var økologisk.

Jeg gik i gang med at tegne mønster til inderpuden

Den blev syet og fyldt med økologiske speltskaller - inderpuden blev lukket med en lille syning i hånden da den skal være forholdsvis simpel at pille op hvis puden kommer til at trænge til flere speltskaller, når den er blevet siddet til.

Jeg gik i gang med et prøve-betræk til puden i gammelt, men fint sengetøj. Jeg ville sikre mig at et tillæg på 1 cm til mønstret var nok, samt at det kunne fungere med en lynlås på 55 cm, trods pudens længde på 60,5 cm.

Desuden besluttede jeg at enderne skulle bestå at et andet materiale end resten af puden, jeg synes det fremhæver materialernes udtryk når forskellige tekstiler og teknikker sammensættes.
Derfor gik jeg også i gang med diverse strikke og hækleprøver, her ses en af dem, nemlig et forsøg på vævestrik. 


Efter flere prøver besluttede jeg at gå tilbage til idéen om et mønster fra en gammeldags mellemlægsserviet.



Min model-betræk i det gamle sengetøj, viste sig at være godt givet ud. Puden er meget fast pga af skallerne, og derfor heller ikke specielt fleksibel. Det gjorde at det kun med en del masen var muligt at få proppet puden ind i betrækker - hvilket resulterede i et sprækket betræk. Om det skyldes at sengetøjet var mørt eller ej, så turde jeg ikke satse på lynlås i det endelige betræk. Derfor besluttede jeg mig for en lukning med overlap, og usynlige trykknapper til at holde på det ellers noget livlige hør.


Det drillede mig at få den hæklede ende, i råsilke, syet på. Fordi det overskydende stof flappede ind over og blev synligt. Jeg var nervøs for at klippe i det, hvis det hele skulle trevle op, derfor besluttede jeg at overlocke det, på min almindelige symaskines fine overlock funktion. Det fungerede rigtig godt, og det var nu muligt at klippe de overskydende kanter af.

I fremtiden har jeg planer om flere forskellige betræk til puden, så kan det tages af og vaskes og ikke mindst kan man skifte lidt alt efter humør. Jeg ved puden vil blive brugt flittigt.

Samlede udgifter til puden:

Ca. 650 kr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar